Få sparring til din ledelsespraksis og udvikling

Konkret menneskelig og professionel sparring,
der støtter dig i din ledelse og hjælper dig til trivsel, klarhed og engagement.

Står du i en krise, forandring eller konflikt?
Eller ønsker du blot at styrke dit lederskab og din beslutningskraft
og komme lidt op i helikopteren for et bedre overblik?

Som din eksterne ledelsespartner, tilbyder jeg 
fleksibel, fortrolig og floskelfri sparring
tilpasset dine behov og din hverdag.

Leder

Ny og erfaren leder

Ledelse er komplekst.
Du skal balancere mennesker og forretning, træffe beslutninger under pres og samtidig holde overblikket.

Her er nogle af de måder, jeg kan støtte dig som leder:

  • Få sparring til at navigere i dit ledelsesfelt og træffe svære beslutninger.
  • Udvikle dine relationelle og kommunikative ledelseskompetencer
  • Håndtere medarbejdere i mistrivsel og gennemføre vigtige samtaler
  • Skabe psykologisk tryghed, motivation og rammer
  • Omsætte værdier til praksis og etablere et fælles sprog og refleksion i organisationen.

Mit mål er enkelt:
At give dig sparring og værktøjer, der virker i praksis, så du kan handle sikkert, skabe trivsel og styrke dit lederskab, også når hverdagen er travl.

Leder

Få hjælp til

Coaching og sparring

Fokus kan være bredt eller specifikt, alt efter hvad der giver mening for dig lige nu. Det kan fx handle om at:

  • Få nye perspektiver og mere selvindsigt, forstå dine mønstre og styrker, og hvordan de påvirker samspillet med andre.
  • Øge handlekraft og motivation – omsætte refleksioner til handling for dig selv og dine medarbejdere.
  • Styrke kommunikation og relationer – i forandringer eller svære samtaler.
  • Træffe klare beslutninger og stå ved dem – med mere ro og tro på egne kompetencer.
  • Afklare og omsætte værdier til praksis – at arbejde med værdier i praksis kan hjælpe dig med at definere, hvad der virkelig betyder noget for dig og dit lederskab.
  • Talent- og styrkeprofilen TT38 kan hjælpe dig til større indsigt og forståelse 

Stress og trivsel

Livet kan være intenst. To-do-listen stopper sjældent, og du er ofte “på”.

Det er helt normalt, men hvis presset varer for længe, kan du begynde at miste energi, overblik eller glæde ved arbejdet.

Typiske tegn kan være:

  • Manglende energi, søvnforstyrrelser eller fysisk ubehag
  • Nedsat koncentration og beslutningskraft
  • Stigende irritabilitet eller indre uro
  • Svært ved at prioritere, sige nej eller finde pauser
  • Svækket samarbejde eller stigende konfliktniveau
  • Lavere motivation og følelsesmæssig distance til arbejdet og omgivelserne

Stress og mistrivsel påvirker ikke kun dig som leder, det kan også mærkes i teamet, organisationen og ikke mindst på hjemmefronten.

Derfor er det vigtigt at kunne mærke signalerne og handle på dem, inden de tager overhånd. Coaching og sparring kan være det redskab, der hjælper dig med at få ro, overblik og handlekraft tilbage, både for dig selv og dem, du leder.

Outplacement og Karriererådgivning

Karriererådgivning

Er du blevet opsagt eller ønsker du blot at komme videre fra dit eksisterende job, tilbyder jeg som erfaren karriererådgiver sparring til processen hele vejen til dit næste gode job.

Afklaring 

Afklaring er ofte det første skridt, når du vil tage ansvar for din karriere eller hjælpe dine medarbejdere til at finde det næste bedste job.
Det handler ikke kun om konkrete kompetencer, men om at forstå:
Hvem du er, hvad du kan, og hvad du virkelig vil.

Afklaringsprocessen hjælper til ro og overblik og giver dig mulighed for at handle målrettet og bevidst.

Jobsøgningsstrategi og materiale

Vi udarbejder sammen en tilpasset jobsøgningsstrategi og optimerer ansøgningsmaterialet, så det matcher dine styrker og den type job, du ønsker. Vi arbejder naturligvis også med din LinkedIn-profil, så du bliver synlig og tiltrækker de rette muligheder.

Forberedelse til jobsamtalen

Sammen forbereder vi dig til jobsamtaler, så du kan præsentere dig selv sikkert, professionelt og autentisk. Vi lægger en strategi, bliver skarpe på dine styrker og arbejder med de områder, hvor der er plads til forbedring. Både med fokus på selve samtalen og den konkrete stilling, så vi sikrer et godt match og en tryg start et det nye.

Tryg start i jobbet

Har du brug for fortsat sparring i begyndelsen af jobbet, arbejder vi videre ud fra vores samtaler om det, der er vigtigt, giver trivsel og hjælper dig til at få en god og succesrig start. 

Leder

Metode og tilgang

Som ICC/EMCC-certificeret coach og metakognitiv stresscoach arbejder jeg med metoder, der tager højde for både dine professionelle rammer og din personlige trivsel, uanset om du er i arbejde, sygemeldt eller repræsenterer en virksomhed.

Min tilgang kombinerer altid høj faglighed med en praktisk, jordnær tilgang, så du får konkrete redskaber, der virker i din hverdag. Det betyder blandt andet:

  • Praksisnær sparring – med udgangspunkt i ledelsesdilemmaer, organisatoriske udfordringer og konkrete situationer fra din hverdag.
  • Værdibaseret ledelse og værdiarbejde – fx værdikort, der skaber fælles sprog, refleksion og handling for dig og dit team.
  • TT38-profil – giver dybere indsigt i dine styrker og udviklingsområder.
  • Individuelle redskaber – til forebyggelse, håndtering og prioritering, så du fastholder trivsel, selv under pres.

Derudover inddrager jeg teknikker og øvelser inden for:

  • Etablering af hensigtsmæssige vaner – så nye handlinger bliver naturlige og holdbare.
  • Mentaltræning – for at styrke fokus, ro og handlekraft, også under pres.
  • Metakognitiv tilgang– hjælper dig med at skabe afstand til overtænkning og bekymringer.
  • ACT (Acceptance and Commitment Therapy) – styrker psykologisk fleksibilitet og evnen til at handle på det, der virkelig er vigtigt fremfor det, der støjer.

Jeg tilpasser altid processen til din virkelighed og skaber et rum, hvor du kan udvikle dig både som menneske og leder.

Målet er enkelt: at styrke din mentale bæredygtighed, skabe klarhed og give dig konkrete strategier til at fastholde trivsel, også når stress eller angst allerede har sat sig spor, og uanset hvor kompleks din hverdag er.

Samarbejdet

Sådan kan vi arbejde sammen

Du kan bruge mig som din eksterne LederPartner.

Eksempler på, hvordan vi kan arbejde sammen:
  • 1:1 ledercoaching
  • Støtte til samtaler med medarbejdere
  • Støtte til udvikling af teamet

Læs mere om:
TT38 teamprofiler
Psykologisk Tryghed
&
Værdier i praksis

Jeg blev opsagt for ca. fem måneder siden og var sårbar og følelsesmæssigt påvirket af stress og angst. Fra første øjeblik mødte Marie mig med ro, varme og menneskelighed, hvilket skabte tryghed i en svær situation.

Forløbet har været fleksibelt og tilpasset mit tempo, dagsform og behov. Marie har lyttet opmærksomt, guidet samtalerne nænsomt og skabt et rum, hvor jeg kunne være helt ærlig om mine mentale udfordringer. Refleksioner og værktøjer fra hende har haft stor betydning for min afklaring og mine tanker om min fremtidige karrierevej.

Da jeg stod med to jobtilbud på samme tid, hjalp Marie mig gennem en refleksiv og tryg proces, så jeg kunne træffe det valg, der virkelig føltes rigtigt. I dag har jeg et job, hvor mavefornemmelsen er helt rigtig – og det skylder jeg i høj grad Marie.

Marie kombinerer faglighed med hjertevarme og ser altid mennesket bag situationen. Jeg er oprigtigt taknemmelig for den støtte, tryghed og indsigt, hun har givet mig. (forkortet)

Camilla

Marie er meget kompetent, lyttende og en fantastisk sparringspartner.

Christina

IT Manager

Marie har kortlagt og analyseret stressniveauet blandt skolens medarbejdere og udarbejdet en folder med nyttige råd til alle. Efterfølgende har hun rådgivet ledelsen og lavet materiale til medarbejderne, som indeholder værktøjer til bedre tidsplanlægning og forebyggelse af stress.

Det hele er udført meget professionelt.

Søren Vestergaard

Skoleleder, Kornmarkskolen

Jeg tror ikke helt jeg var klar over hvad jeg forventede da jeg fik forløbet efter en fyring. Ingen tvivl om at den mentale support var det jeg havde allermest brug for – de mere praktiske øvelser og hjælp til at forstå LinkedIn do´s and don´ts var værktøjskassen jeg fik hjælp med, men den mentale support gjorde at jeg fik troen tilbage og kom så hurtigt videre.

Mette

IT Director

Jeg vil gerne anbefale Marie for hende behagelige servicegen, skarpe intellekt, venlige facon, dygtige projektledelse og kontinuerlige opfølgning på det aftalte.

Jeg giver Marie mine allerbedste anbefalinger.

Stefan Bo Gravang

Direktør, Polygon

Jeg lærte mig selv bedre at kende, og med at finde ud af hvilke jobs jeg trives bedst i. Marie har været enormt behagelig, hjælpsom og fleksibel.

jeg synes jeg fik en langt bedre forståelse af hvad jeg kan og hvad jeg trives i. Og blev bekræftet i at jeg er god nok, og at jeg nok også kan mere end jeg går og tror.

Julie

Manager

Jeg følte mig for første gang set
– både fagligt og menneskeligt.

TT38-profiltilbagemeldingen gav mig ikke bare indsigt, men også en oplevelse af at blive mødt og forstået på et dybere plan. Jeg fik et nyt og positivt blik på mine styrker og potentialer, som har styrket min selvtillid og motivation i mit arbejdsliv.

Det var en professionel og nærværende proces, som jeg varmt kan anbefale til alle, der ønsker personlig og faglig udvikling med substans.


Britta Appel

Uddanneseskonsulent

Jeg har været meget tilfreds med at Marie bruger sig selv aktivt, deler af egne erfaringer – det har jeg haft stor gavn af at spejle mig i.

Morten

Ingeniør

Marie Falkenberg har leveret solid og nærværende sparring i forbindelse med mit jobskifte i foråret 2025.
I løbet af ganske få samtaler havde vi i fællesskab identificeret de styrker der skulle i fokus og de svagheder, der skulle mitigeres – sådan blev jeg hurtigt klar til at målrette min jobsøgning.

Herefter fulgte en prep-seance forud for selve ansættelsesprocessen,
så jeg havde en god fornemmelse for det videre forløb.


5 uger efter opstart var det nye job i hus – Tak for hjælpen, Marie!

Med venlig hilsen
Claus (57 år)

Claus

Senior Business Manager

Vil du høre mere
eller har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte mig
– uanset om du er nysgerrig på et samarbejde,
har spørgsmål til mine ydelser eller bare vil tage en uforpligtende snak.

Mail

Kontakt@lederpartner.dk

Telefon

6126 0439

Linked In