Styrk din mentale bæredygtighed som leder

I et arbejdsliv med høje forventninger, konstante forandringer og stort ansvar er det naturligt at blive presset. Når presset bliver vedvarende, kan det påvirke både din trivsel, dine relationer og dit lederskab.

Hos LederPartner tilbyder jeg stresscoaching og rådgivning, både til dig som individ og til virksomheder, der ønsker at støtte ledere og nøglemedarbejdere i at fastholde trivsel og arbejdsglæde. Tilbuddet er relevant både, hvis du ønsker at arbejde forebyggende, oplever at stress eller angst fylder for meget, eller hvis du allerede er sygemeldt.

Forløbene skaber bevidsthed, klarhed og handlekraft, så du kan stå stærkere i din rolle, fastholde arbejdsglæde og overskud, uanset om du er i arbejde eller på sygemelding.

Trivsel som fundament

Trivsel er ikke en luksus, det er fundamentet for et stærkt og bæredygtigt lederskab. Med den rette støtte og bevidsthed kan du ikke bare komme tilbage i balance. Du kan også bruge erfaringerne til at blive en endnu stærkere leder med øget ro, nærvær og integritet.

Stress og trivsel

Hvornår
er det tid?

Du kender måske følelsen af, at to-do-listen aldrig ender, eller at du altid er “på”.

Det er en naturlig del af lederlivet, men hvis balancen forskubbes over længere tid, og du begynder at miste energi, overblik eller glæde ved arbejdet, er det et tegn på, at din trivsel er under pres .

Typiske tegn hos ledere og nøglemedarbejdere
  • Manglende energi, søvnforstyrrelser eller fysisk ubehag
  • Nedsat koncentration og beslutningskraft
  • Stigende irritabilitet, indre uro eller følelsen af at være utilstrækkelig
  • Svært ved at prioritere, sige nej eller finde pauser
  • Svækket samarbejde eller øget konfliktniveau
  • Lavere motivation og stigende følelsesmæssig distance til arbejdet

Stress og angst påvirker ikke kun dig som individ – det kan også påvirke hele organisationens trivsel og kultur. Derfor er det vigtigt at kunne mærke og håndtere egne signaler – også hvis du allerede er sygemeldt.

Stress og trivsel

Metode og tilgang

Som ICC/EMCC-certificeret coach og metakognitiv stresscoach arbejder jeg med metoder, der tager højde for både dine professionelle rammer og din personlige trivsel – uanset om du er i arbejde, sygemeldt eller repræsenterer en virksomhed.

Min tilgang kombinerer
  • Metakognitive teknikker – skaber afstand til overtænkning og bekymringer
  • ACT (Acceptance and Commitment Therapy) – styrker psykologisk fleksibilitet og evnen til at handle på det, der er vigtigt fremfor det, der støjer
  • Praksisnær sparring – med udgangspunkt i ledelsesdilemmaer og organisatoriske udfordringer
  • Værdibaseret ledelse og værdiarbejde – værktøjer som værdikort skaber fælles sprog, refleksion og handling i både dig selv og teamet
  • Individuelle redskaber – til forebyggelse, håndtering og prioritering i hverdagen

Målet er at styrke din mentale bæredygtighed, skabe klarhed og give dig konkrete strategier til at fastholde trivsel – også når stress eller angst allerede har sat sig spor, og uanset hvor kompleks din hverdag er.

Jeg blev opsagt for ca. fem måneder siden. På et tidspunkt hvor jeg var både sårbar og følelsesmæssigt påvirket af stress og angst, stod Marie klar til at tage imod mig få minutter efter opsigelsen. Den ro, varme og menneskelighed hun mødte mig med, gjorde en svær situation mere overkommelig og skabte fra første øjeblik en dyb tryghed.

Forløbet har været præget af høj fleksibilitet og stor respekt for mit tempo. Jeg har haft mulighed for selv at bestemme frekvensen af samtaler, og Marie har tilpasset hver eneste session efter min dagsform, mit overskud og mine behov.

Marie har været opmærksom, lyttende og nærværende – og har formået at skabe et rum, hvor jeg kunne være helt ærlig omkring mine mentale udfordringer.

Flere gange har jeg oplevet at komme med en forventning om, hvad samtalen skulle handle om, men gå derfra med noget helt andet – og meget mere relevant.

Marie har en helt særlig evne til intuitivt at mærke, hvad der fylder lige nu, og hun guider samtalen nænsomt i en retning, som bringer reel indsigt og fremdrift. De refleksioner og værktøjer hun har givet mig, har haft stor betydning for min afklaring og mine tanker om min fremtidige karrierevej.

I de perioder hvor jeg har haft behov for at aflyse på grund af medicinregulering, har Marie vist stor forståelse. Som et meget pligtopfyldende menneske kan aflysninger give mig dårlig samvittighed, men Marie har mødt mig med ro, omsorg og accept, hvilket har hjulpet mig til at sænke skuldrene.

Det mest afgørende øjeblik i forløbet var dog, da jeg stod med to jobtilbud på samme tid. Her hjalp Marie mig igennem en proces, der var både refleksiv, tryg og dybt meningsfuld. Hendes vejledning gjorde det muligt for mig at vælge det job, der virkelig føles rigtigt – et valg jeg ikke er sikker på, at jeg havde turdet tage uden hendes støtte. I dag står jeg med et job, hvor mavefornemmelsen er helt rigtig, og det skylder jeg i høj grad Marie.

Marie er en helt særlig coach. Hun kombinerer faglighed med hjertevarme og formår at se mennesket bag situationen. Jeg er hende oprigtigt taknemmelig for den støtte, tryghed og indsigt hun har givet mig.

Camilla H

Jeg lærte mig selv bedre at kende, og med at finde ud af hvilke jobs jeg trives bedst i. Marie har været enormt behagelig, hjælpsom og fleksibel.

jeg synes jeg fik en langt bedre forståelse af hvad jeg kan og hvad jeg trives i. Og blev bekræftet i at jeg er god nok, og at jeg nok også kan mere end jeg går og tror.

Julie

Vil du høre mere
eller har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte mig
– uanset om du er nysgerrig på et samarbejde,
har spørgsmål til mine ydelser eller bare vil tage en uforpligtende snak.

Mail

Kontakt@lederpartner.dk

Telefon

6126 0439

Linked In